



Rodriguez Sanzo Damalisco Crianza Toro 2017
DAMN! Damalisco leverer tæskelækker Tempranillo til en pris, hvor Ribera del Duero slet ikke kan følge med. Topanmeldt i den nu drikkemodne årgang 2017 med 2 x 93 points fra både spanske og danske vinkritikere.
Toro er kendt for at levere mørke og intense vine med masser af power og aldringspotentiale. Det var blandt andet derfor, at Christoffer Columbus valgte at tage Toro-vin med, da han drog mod Amerika i 1492.
Glæd dig til luksus rødvin med hele 12 måneders fadkrydring på en blanding af amerikanske og franske egetræsfade. Havde der stået Ribera del Duero på etiketten havde det koste det dobbelte!
Nyd den flotte Toro til grillet rødt oksekød, lam, vildt, gryderetter og modne oste. Servér ved 16-18°C.
Hvordan smager Rodriguez Sanzo Damalisco Crianza Toro 2017?
Damalisco lokker med en dramatiske dybrød farve. Flot, koncentreret duft af hindbær, brombær, solbær og lakrids, der følges på vej med komplekse noter af mokka, balsamico, trøfler, vanilje og kokos fra fadlagringen. I munden lægger vinen sig fed og lækker på tungen med mørke, eksplosive kirsebærnoter og en luksuriøs undertone af sød, fadlagret balsamico. Tanninerne er venlige og afrundede i den lange, let krydrede finish. Forrygende Tempranillo med fremragende value for money! Drik nu, eller gem 10-12 år fra høståret.
Rodriguez Sanzo Damalisco Crianza Toro 2017 passer godt til...
Hvordan er Rodriguez Sanzo Damalisco Crianza Toro 2017 fremstillet?
Damalisco 2017 er fremstillet på 100% Tempranillo fra 30 til 60 år gamle, fritstående buskvine i D.O. Toro. De gamle, lavtydende vinstokke producerer frugt med imponerende smagsdybde, der bevares flot ved den relativt kølige gæring. 15 dages udblødning af drueskallerne samt hele 12 måneder på 80% franske og 20% amerikanske barriquefade føjer ekstra power, tannin og krydderi til smagsoplevelsen.
Druer
TempranilloOm Rodriguez Sanzo

"Best Winery in Spain" - Vivir el Vino
“En fantastisk vin er for mig en perfekt cirkel opdelt i sektioner hvor terroir, druetypen, klimaet og vinmageren tilsammen smeder det endelige resultat.” – Javier Rodriguez
Som en af Spaniens største rødvine er Tempranillo-flagskibet El Teso fra 140 år gamle ”præ-phylloxera” buskvine et vidnesbyrd om en vinmager med gigantiske aspirationer.
Javier Rodriguez er dog en ekstremt alsidig producent, der fremstiller vin i enhver prisklasse og fra stort set alle hjørner af Spanien. Ribera del Duero, Rioja, Toro, Priorat og Rueda... Listen fortsætter!
Javier etablerer sit vinhus Rodriguez Sanzo i 2003. Med streng fokus på kvalitet, terroir, økologi, biodynamik og bæredygtighed kan han allerede ti år senere lade sig fejre som ’’Spaniens bedste vinhus’’ af Vivir el Vino. Og succesen er ikke tilfældig.
Rodriguez har studeret ved UC Davis i Californien, og hans ekspertise inden for jordbundsanalyse har ført til konsulentarbejde for bl.a. Château Lafite-Rothschild 1. Cru Classé i Pauillac.
I kælderen går Javier Rodriguez til ekstremer for at optimere brugen af egetræsfade. Han rejser først til fadenes oprindelseslande, hvor han selv udvælger de bedste egetræer. To gange årligt kontrollerer han personligt, at træet opbevares og tørres korrekt, inden tønderne fremstilles efter hans strenge instrukser.
Som bevis for vinenes ekstremt høje klasse optræder Rodriguez Sanzo på listen over de 100 mest prisvindende vinerier i verden.
Vindata
Druer
Producent
Årgang
Indhold
Alkohol-%
Servering
Gemmepotentiale
Proptype
Emballage
Allergener
Restsukker
Syreindhold



